En pårørende og en rådgiver fortæller
Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om vold?
En kvinde, der er søster til en voldsudsat mand, og en rådgiver fra Lev Uden Volds nationale hotline 1888 deler deres erfaringer om den tvivl, pårørende kan opleve, hvilke tegn på vold man
skal kende, og hvad man kan gøre som pårørende.
Hvordan er det at være pårørende?
Søs er søster til en mand, der har været udsat for både fysisk og psykisk partnervold. I videoen fortæller hun om, de tegn på vold, hun lagde mærke til, og om den tvivl, der fyldte, før hun forstod, hvad der foregik. Søs fortæller også, hvorfor det som pårørende er vigtigt at have en forståelse for den voldsudsattes modningsproces, og hvad pårørende konkret kan gøre for at hjælpe.
Tegn på vold
Da Søs’ bror indledte et forhold med en ny kvinde, oplevede Søs, hvordan hendes bror langsomt trak sig fra familien. Først tænkte hun, at det var en forelskelse, som hendes bror var opslugt af – som jo er normalt i et nyt forhold.
Men hen ad vejen begynder Søs at undre sig over brorens adfærd. Førhen havde de et tæt forhold, men pludselig oplever hun, at broren langsomt trækker sig fra deres relation. Fx stopper deres Messenger-korrespondance på omtrent samme tidspunkt, hvor broren møder sin daværende kæreste. Søs oplever også, at broren taber sig og generelt ikke virker til at have det godt.
Tvivl og undren om, hvad der er på spil, vokser sig med tiden større.
Når Søs tænker tilbage, har der også være episoder, hvor hendes bror har fortalt noget, som han efterfølgende har trukket tilbage ved for eksempel at sige: ”Det var ikke så slemt alligevel.”
En del af Søs’ tvivl handler om, at broren prøver at skjule tegn på vold, fordi han ikke er klar til at erkende volden eller handle på den. Det kan gøre det svært for pårørende at få bekræftet deres tvivl og bekymring – og finde ud af, hvad der egentlig foregår.
‘Søs’ er et opdigtet navn, da den pårørende ikke ønsker at fremstå med navn.
Modningsproces
Det kan være en lang proces at bryde med volden. Den udsatte vil ofte gennemgå en såkaldt modningsproces. Her kan der være tilbagetrækninger, inden man er klar til at erkende volden og handle på den.
Søs oplevede, at det var svært at finde ud af, hvordan hun kunne være der for sin bror, og hun blev i tvivl om det, hun gjorde, var det rigtige. Med tvivlen fulgte en berøringsangst og en bekymring for at skubbe broren væk. For Søs blev det en barriere for at handle.
Vendepunktet kom, da hendes bror selv nåede dertil, hvor han var klar. Søs’ erfaring er, at det som pårørende er vigtigt at have en forståelse for, at det er normalt, at mennesker i voldelige forhold skal igennem en proces, før de kan handle. Og at det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvornår man bliver klar til at tage skridtet og bryde med volden.
Derfor fortæller Søs, at det er vigtigt, at man ikke presser den voldsudsatte – fx ved at sige: ”Nu må du bryde ud af det.” I stedet bør man støtte og hjælpe på andre måder.
Ofte stillede spørgsmål
Når pårørende ringer til Lev Uden Volds nationale hotline 1888, går mange spørgsmål igen.
Du kan finde svar på nogle af de bekymringer og overvejelser, som mange pårørende står med.
Er det, fordi jeg har for mange gode råd? Skal jeg skrue lidt ned for det? Skal jeg lade ham komme til mig, når vi er til noget?
Søster til en voldsudsat mand
Den pårørendes rolle
Søs fortæller i videoen, at man som pårørende først og fremmest skal være det – pårørende. Det vil sige at være til stede og lytte og lade professionelle om at hjælpe den voldsudsatte videre.
En måde at støtte den voldsudsatte på er ved selv at kende de handlemuligheder, der findes. Det kan fx være at undersøge, hvilke rådgivningslinjer der kan være relevante, eller hvad der skal til for at komme på krisecenter.
Gode råd til pårørende
Det kan føles grænseoverskridende at spørge til noget så privat som et parforhold. Men som pårørende kan du spille en afgørende rolle for et menneske, der er udsat for eller udøver vold. Ved at vise din bekymring kan du hjælpe den udsatte til at se situationen tydeligere – og måske tage de første skridt mod at søge hjælp.
Rådgiver hjælper også pårørende
Camilla er rådgiver på Lev Uden Volds nationale hotline 1888, der tilbyder anonym og gratis telefonisk rådgivning til mennesker berørt af vold i nære relationer. Både voldsudsatte og voldsudøvende voksne, pårørende og fagpersoner kan ringe til hotlinen.
Hvordan italesætter man en bekymring?
Hvis man er i tvivl, om der foregår vold, er det i sig selv grund nok til at sige sin bekymring højt.
Men fordi voldsudsatte ofte gennemgår en modningsproces for at kunne bryde med volden, er det en god idé at tale om situationen – og ikke personen, der udøver volden – når man som pårørende prøver at være der for den voldsudsatte.
I stedet for at italesætte volden direkte kan man starte i det små med at spørge:
”Hvordan har du det egentlig?”
”Det, jeg så der, må være virkelig ubehageligt. Hvordan er det for dig?”
Hvis man starter med at tale om sine egne følelser eller det, man selv har set, hørt eller observeret, kan det gøre det lettere for den voldsudsatte at åbne op.
Når rådgiverne på Lev Uden Volds nationale hotline taler med pårørende, som er bekymrede for at ødelægge relationen eller skubbe den, de er bekymret for, væk, taler de ofte om, at volden altid er der – og vil være der, uanset hvad man som pårørende gør eller ikke gør.
Det er ikke den pårørende, der har kontrol over volden.
Det kan være svært at bryde med volden
Som pårørende kan man opleve at blive frustreret over ikke at kunne se en forandring hos den voldsudsatte, når man har sagt sin bekymring højt over for den voldsudsatte.
Men det betyder ofte, at man som pårørende ikke ser processen hos den voldsudsatte. For nogle gange får man plantet et frø, og forandringen foregår lige så langsomt i det små, hvor der faktisk sker noget inde i personen. Det kan bare godt tage lang tid.
Det kan blandt andet handle om, at det som voldsudsat er ambivalent at bryde med volden, fordi der ofte er meget på spil, som man også bryder med, hvis man lykkes med at bryde med volden. Fx ideen om det perfekte forhold eller drømmen om en kernefamilie. Derfor er det at ”gå” eller bryde med volden langt fra nemt. Det er ofte en langsommelig proces.
Hvem kan ringe til 1888?
Alle kan ringe til 1888 for at få hjælp og støtte til at tale vold i nære relationer.
Som pårørende kan det handle om at få delt ens tanker eller få konkrete råd til, hvordan man italesætter volden. Det kan også være gode råd til, hvordan man passer på sig selv, eller til at blive bekræftet i, at det, man gør, er godt nok.
Hotlinen er anonym, gratis og døgnåben.
Hvis man står i en situation, hvor man er bekymret for nogen eller for noget, man har overværet, er tvivlen alene nok til at ringe. Der er nemlig ikke noget at miste ved at ringe.
Er jeg den rigtige til at række ud?
Nogle pårørende kan være i tvivl om, hvorvidt de er de rette til at italesætte en bekymring om vold over for en, man kender.
Det kan være, at man har observeret eller hørt noget, men er i tvivl, om der er tale om vold.
Hvis man er i tvivl, om der foregår vold, vil det altid være grund nok til at italesætte sin bekymring. Man kan fx starte med at spørge:
”Hvordan har du det egentlig?”
”På det seneste har jeg tænkt, at du ikke så ud til at have det så godt. Er du okay?”
Det er vigtigt, at man spørger, når man er alene med den person, man er bekymret for, så man ikke sætter personen i forlegenhed.
Som pårørende kan man ringe til 1888, hvis man har en bekymring for børn i en familie, hvor der foregår vold.
Camilla, rådgiver i Lev Uden Vold