Gode råd til pårørende
Det kan føles grænseoverskridende at spørge til noget så privat som et parforhold. Men som pårørende kan du spille en afgørende rolle for et menneske, der er udsat for eller udøver vold. Ved at vise din bekymring kan du hjælpe den udsatte til at se situationen tydeligere – og måske tage de første skridt mod at søge hjælp.
Når vi tør tale om det, vi ser, øger vi chancen for erkendelse – og for at den, der lever med volden, kan bryde fri af den.
Sådan kan du række ud
- Vis omsorg og bekymring
Sig det højt: “Hvordan har du det? Jeg er bekymret for dig. Jeg er her og vil gerne hjælpe.” - Vælg et roligt tidspunkt
Tal under fire øjne og vær forberedt på, at forandring tager tid. Måske får du ikke en positiv reaktion med det samme. - Stil åbne spørgsmål
Undgå at spørge direkte til volden. Fokusér i stedet på, hvordan personen har det: “Jeg har lagt mærke til, at du isolerer dig – har du det godt i dit forhold?” eller “Jeg kan mærke, at noget ikke er, som det skal være. Det bekymrer mig.” - Undgå bebrejdelser
Udsagn som “Hvorfor bliver du hos ham/hende?” kan få den udsatte til at føle sig ansvarlig for volden. - Tilbyd brobrygning
Fortæl om mulighederne for anonym og gratis rådgivning hos Lev Uden Volds nationale hotline 1888 – et tilbud for mennesker, der er udsat for og udøver vold, deres pårørende og fagpersoner.
Se videoer med en pårørende og en rådgiver hos Lev Uden Vold
Husk dig selv
Som pårørende kan man føle et stort ansvar. Måske føles det, som om man ikke gør nok, eller at ens handlinger skubber den udsatte eller udøveren længere væk. Det er helt normalt – men husk:
- Det er ikke dit ansvar, om den udsatte forlader sin partner – eller om den udsatte og udøveren søger hjælp.
- Du kan støtte, lytte og vise vejen til hjælp – men hvordan de handler, er deres egen beslutning.
- Det er vigtigt, at du også passer på dig selv og giver dig selv pauser fra bekymringerne.
Den gode samtale
Mange pårørende oplever, at det er svært at finde de rigtige ord. Her er nogle forslag til, hvordan du kan tale med den, du er bekymret for:
- Fokusér på oplevelser – ikke på udøveren
Undgå at tale den voldelige partner ned. Den udsatte ved godt, at noget ikke er, som det skal være. Spørg til deres oplevelse: “Hvad gjorde du, da han/hun råbte?”, “Hvordan havde du det, da hun/han beskyldte dig for utroskab?” - Spørg til ønsker
Hjælp den udsatte med at sætte ord på, hvad de har brug for i stedet: “Hvordan ville du ønske, at han/hun reagerede i stedet for at råbe?”, “Hvordan ville du ønske, at hun/han håndterede situationen?” - Spørg til handlemuligheder
Sæt fokus på det, den udsatte eller udøveren selv har kontrol over:
At kontakte Lev Uden Volds nationale hotline 1888 eller et rådgivningstilbud.
At tage små skridt for at passe på sig selv.
I nogle tilfælde at forlade den voldelige partner.
Det er vigtigt, at handlemulighederne ikke afhænger af udøveren. Fx er det sjældent en god idé, at den udsatte selv skal motivere udøveren til at søge behandling. Risikoen for, at volden fortsætter, er for stor.
Hvorfor kan det tage tid?
Det kan være svært at erkende, at det, man oplever, er vold. For mange tager det lang tid at se mønsteret tydeligt.
Som pårørende kan du derfor opleve, at den udsatte:
- Forklarer volden med partnerens baggrund (“Han/hun har haft en svær barndom”).
- Har skyldfølelse (“Det var nok min egen skyld, jeg provokerede ham/hende”).
- Bagatelliserer volden, fordi den er blevet en normal del af hverdagen.
Det er en del af en overlevelsesstrategi. Din rolle er at være vedholdende, tålmodig og nysgerrig på, hvad den udsatte selv ønsker i en sund relation.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Når pårørende ringer til Lev Uden Volds nationale hotline 1888, går mange spørgsmål ofte igen. Her finder du svar på de bekymringer og overvejelser, som mange pårørende står med.